Markedsføring

Du vil typisk have brug for at markedsføre din virksomhed på den ene eller den anden måde.
Jeg har her på siden beskrevet hvordan du kan komme i gang med en hjemmeside, hvis du er interesseret i selv at oprette den, men der er mange andre måder du kan lave marketing på, endda også uden at have en hjemmeside.

Lær om online marketing
Jeg er stødt på et gratis “kursus” fra Google, som hedder Succes Online.
Der er i alt 89 videoer, som du kan se når det passer dig, og få en forståelse for hvordan man kan markedsføre online, med en blanding af SEO (Søgemaskine-optimering), SEM (søgemaskinemarketing), sociale medier og andre brugbare kanaler. Efter hver video er der 2-3 spørgsmål og når du har set 3-5 videoer om et emne kommer der lidt flere spørgsmål. Noget af det er meget basis, men jeg fik da også et par nyttige tips med på vejen.

Nyttigt tip: “Google My Business”
For eksempel vidste jeg ikke at for at få min mands virksomhed til at figurere på de der Google maps kort som kommer frem når man søger på f.eks. “Murer i Skovlunde”, så skal man tilmelde sig på Google (søg på Google My Business eller gå til siden her).
Efter du har oprettet en profil og Google har sendt (pr. post) en kode så du kan verificere at du “ejer” rettighederne til virksomheden, kan dit firma blive vist på de her oversigter. Meget værdifuldt efter min mening!

Google my Business afventer bekræftelse

Gem

Gem

Gem

Gem