Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/startnytfirma.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/startnytfirma.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Opsætning af løn (Danløn m.fl.)

Selvom du følger Danløns instruktioner kan der alligevel være flere ting du kan undre dig over.
Det gode ved Danløn er at de har links med forklaringer på alle deres felter.

Jeg vil dog alligevel sige at man kan komme i tvivl, så jeg vil her prøve at ridse op hvad jeg fandt frem til:

  1. Som en del af opsætningen skal du “Linke” systemet op med e-conomic. De har en beskrivelse af hvordan du integrerer Danløn og e-conomic her.
    I Danløn skal du bare vælge Regnskabsprogram – e-conomic og så indsætte dit aftalenummer. Herudover kan du lige gå ind i Bogføringsgrupper i menuen til venstre og se at posterne er sat op.
    På hver medarbejder skal du dog også huske at vælge e-conomic.
  2. Feriepengemodtager er som udgangspunkt Feriekonto. Du skal dog lige ind og tilmelde Feriekonto til NETS/PBS for så kan indbetalingen ske sammen med lønoverførslen.
    Tilmelding kan let foretages på Virk.dk.
  3. Skattekortet hentes automatisk (inden for 24 timer) når du har angivet CPR nummer på medarbejderen, og gemt oplysningerne.
  4. Du skal også sætte din pension op herinde, så den overføres automatisk.
    Vi har valgt PFA pension, læs her hvorfor.
    PFA pension havde medsendt oplysninger om deres PBS nummer (som Danløn dog allerede havde, når jeg gik ind på AM Pension under menuen Lønberegning), samt det overenskomstnummer som de skal bruge. Så vidt jeg har kunnet læse medsender Danløn som en del af overførslen den information der skal bruges.
  5. Da vi har valgt at min mand skal have en fast månedsløn, har jeg angivet det under Lønberegning, og angivet de 160,33 timer man som standard har på en måned.
  6. Ud over at være tilmeldt Feriekonto via PBS, som beskrevet i punkt 3, er der flere andre instanser du skal indbetale til, og som det giver mening at tilmelde til PBS også, nemlig:

    Det er noget du normalt vil modtage en opkrævning på via girokort, men jeg synes det alt andet lige er lettere at tingene kører automatisk så du slipper for at skulle sidde med betalingen selv (udover den vanlige bogføring og bankafstemning).
    Du kan tilmelde dig til “Samlet Betaling” på virk.dk.

  7. Når du har lavet lønnen, i vores tilfælde i Danløn, kan systemet automatisk overføre alle posterne til e-conomic (eller andre regnskabssystemer). Det er hamrende smart, fordi lønnen netop ikke blot er en enkelt post, men faktisk består af mange forskellige posteringer. Læs mere om bogføring af lønnen her.
  8. Når du har afregnet lønnen skal du indbetale A-skat og AM bidrag til SKAT.
    Hvis du har været smart at sætte Danløn (eller dit lønsystem) op via NETS til automatisk betaling af lønnen, bliver A-skat og AM bidraget også trukket. Du skal bare lige være opmærksom på at det bliver sat til betaling den sidst mulige dag, hvilket er omkring den 10. i den efterfølgende måned. Indtil da er det kun selve udbetalingen af lønnen (altså netto) som trækkes, typisk sidste hverdag i måneden, fra din konto. ATP (både den din virksomhed betaler og den som du skal tilbageholde på medarbejderens vegne) afregnes separat kvartalsvis.
    Hvis du ikke har tilmeldt dig til NETS betalingsservice via dit lønsystem, må du selv klare betalingen. det gør du ved at logge dig på SKAT erhverv, og vælge indbetaling af skat.

Når du er oprettet som arbejdsgiver hos SKAT skal du angive lønnen hver måned. Men har du ikke udbetalt løn skal du stadig foretage en indberetning. Se hvordan du laver en nulangivelse her.