Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/startnytfirma.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/startnytfirma.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Valg af regnskabsprogram

Udfordringen ved at vælge et regnskabssystem består i at finde et system som passer til din virksomheds behov, uden at gøre tingene for komplicerede.

Vi afprøvede Dinero, Billys og e-conomic, som alle er online regnskabsprogrammer. Vi fandt frem til at alle 3 systemer har hver deres fordele og ulemper.
Her er en kort gennemgang af vores oplevelse:

Dinero
Dinero har den fordel at det er gratis, så du har al den tid i verden du har brug for til at afprøve det.
Hvis du når op på 1 mio. kr. i omsætning, hvis du ikke ønsker at der står Dinero nederst på dine fakturaer eller hvis du ønsker adgang til de lidt mere avancerede funktioner, skal du dog betale et månedligt beløb.
Dinero har den store fordel at det er lavet til de mindre virksomheder. Det er født ud af forummet Amino, hvor brugerne hjælper hinanden, og det er virkelig nemt at finde hjælp (også via google) til hvordan forskellige udgifter skal bogføres.
Systemet er meget intuitivt og de siger selv at de opfatter sig som “Apple”-versionen inden for regnskabsprogrammer.
Endelig har Dinero i skrivende stund de bedste åbningstider i chatten og kan hjælpe dig selv når du sidder om aftenen og bogfører (hvilket jo ofte er det enkeltmandsvirksomheder gør)

Billy:
Billy minder på mange punkter om Dinero. Det er dejligt intuitivt og let at komme igang med. De tilbyder også en fin åbningstid i deres chat/kundeservice.
Deres instruktioner og online hjælp er også rigtig fine og lette at finde på Google. Billys har dog en kortere prøve-periode, og tilbyder ikke systemet gratis.
Min mand foretrak Billys tilbudsfunktion, som iøvrigt indeholdt en “acceptér tilbud ved at skrive under online” funktion, som jeg syntes var rigtig smart. Kunden kunne vælge at acceptere ved at skrive under med musen i et felt og så ville accepten af tilbudet blive sendt tilbage med kundens underskrift. Meget fin lille funktion.
En af ulemperne kan være at både Dinero og Billys har omdøbt flere funktioner så det er let for ikke-bogholderi-kyndige at bogføre, men det kan betyde at hvis du skal have en bogholder på, må de lige bruge lidt tid til at vænne sig til systemet.

e-conomic
e-conomic er et system som har utroligt mange muligheder og er indrettet i langt højere grad på en traditionel måde, hvor man anvender de gængse fagudtryk. Det kan forvirre en del når man ikke er uddannet inden for økonomi.
Det har rigtig mange fine funktioner og indstillingsmulighederne er mange, men nogle gange lidt komplicerede og egentlig overflødige for de mindre virksomheder.
Systemet er tæt på en bogholders drøm, og hvis du har mulighed for at få lidt sparring/hjælp fra en bogholder-kyndig, kan systemet fungere fint for selv den lille selvstændige.
Den største ulempe som jeg ser det, er at de ikke vil rådgive om hvad der skal bogføres hvor (vist nok fordi de har fået nogle sager på nakken), og deres chatsupport har åbent i kortest tid, og ikke nødvendigvis i de aftentimer man har brug for dem. Så du er overladt til gode google-evner hvis du ikke kan få hjælp og ikke vil hyre en bogholder ind.

 

Da jeg har en veninde som er bogholder og har fuldstændig styr på hvordan man bruger e-conomic endte det med at blive det vi valgte, og bogførings-delen af denne side er baseret på e-conomic.

Når du har valgt (måske efter en nærmere afprøvning) dit regnskabsprogram er du klar til bogføring.
Læs evt. bogføringsprincipperne som du kan bruge hvis du også nærmest starter fra bunden lige som jeg.